Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Teatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
punkt, akademiet, det offentlige bibliotek o. s. v. — Men
saa kommer tilslut de to punkter som var artikelens
egentlige hensigt: et varmt indlæg tor oprettelsen av et
teater i Genf, og angivelsen av de genfiske prester som
socinianske fritænkere.
Ogsaa denne del av artikelen var skrevet paa en
bestikkende maate, egnet til at kildre genferne i deres
nationalforfængelighet.
Om teatret heter det i et kort utdrag omtrent saaledes:
Naar Genf har forbudt teaterforestillinger, er det ikke
fordi man har noget imot skuespil i og for sig; men man
er bange for de daarlige moralske virkninger skuespil*
lerne kan forvolde i byen; men dette maa jo kunne for*
hindres ved strenge love som regulerer skuespillernes
opførsel; da vil man kunne opnaa alle fordele, smakens,
literaturens, omgangens forfinelse samtidig med sedernes
strenghet, Genf vilde kunne bli Sparta og Athen paa
engang. Det vilde netop være en opgave for en by med
saa ædle traditioner, at kjæmpe mot de lumpne fordomme
som hersker mot skuespillerens kald, her vilde skuespil*
leren kunne løftes op til den dyd og borgerlige anseelse
som hans vanskelige og alvorlige kald fortjener. Følgen
herav vilde bli at de genfiske skuespil vilde bli de bed*
ste i verden, ti alle de som nu holder sig borte fra
scenen av frygt tor det vanry som følger standen, vilde
skynde sig til Genf, hvor de kunde utøse sit talent,
omgit av alles agtelse. Og herfra vilde en ny aand
utbrede sig, litt etter litt vilde de genfiske skuespilleres
eksempel, deres opførsels mønstergyldighet, den agtelse
de nyder, tjene som model for andre landes skuespil*
lere; «vore prester vilde ophøre med at banlyse dem og
vore borgere med at foragte dem, og en liten republik
vilde ha æren av at reformere Europa i et punkt som
kanske er vigtigere end man tror.»
Ogsaa d’Alemberts omtale av de genfiske prester
fremkommer som en ros, en lovprisning av deres frisind:
her er ikke den nøieseende ortodoksi som andre steder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
