Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
dig. gir haanden, smilende, roligere Jeg SyneS Saa Synd
i dig, kjære Otar, min ven, at du skal ha
det saa ondt for min skyld; men du skal faa
se. — Hvad talte jeg om? Slipper hans haand Jo,
onkel! Husker du, netop som jeg var saa
raad-løs for mit arbeide, og jeg ikke saa andet for
mig end det, at jeg alle mine dage smiler maatte
«trælle musik» som du ved, han kalder det, da
kom han, som han var sendt af Vor Herre,
ligesom dukkende op af havet, og han hjalp
og gav mig tro og letted for os saa meget,
som saa urørligt ud. Ikke sandt? Saa ofte
har du tait om det, Otar, at far ser alt vort liv
hernede. Du kan da ikke tro, at hans bedste
ven paa jorden er sendt for at ødelægge fars
kjæreste ønske? Onkel har aldrig tait om dig
til mig — alene. Det er da for at hjælpe os
begge, at han snakker til dig om dine feil —
mod mig. Jeg har mine, jeg ogsaa. Vær
anderledes mod ham, Otar! skifter tone Forresten,
alting gaar som far vil det, og naar jeg blir
din kone blir jeg udmærket, du! Slig som
jeg skal være for at gjøre dig lykkelig! Det
tror jeg! — Hvis far havde levet da, han
som saa inderlig ønsked at se os slig, — det
havde været solskin det! — Tro du som jeg.
Det maa du da ogsaa, du, som skal bli præst
og gi til os allesammen. Tal nu ikke mere
saa stygge ting, som kommer inderst fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
