Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Gaarden Utheims ældre historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
i kaldet, hr. Jakob Olsen Kvernes, der var sogneprest i Kvernes til
sin dod 1675, eier af den største skyldværdi i Utheim; de øvrige eiere
var ifølge matrikelen af 1667 Akerø prestebord, Kornstad kirke, Hustad
kirke samt John Andersen, der eiede en del af sit brug, formentlig i
arv efter sin far. De andre opsiddere var dengang Erik Eriksen og
Isak Halvorsen.
Efter hr. Jakobs deel 1675 kom gaardens skyldværdi paa flere
forskjellige hænder; men i 1692 tilhørte iejen den hele gaard —
bortseet fra den benefieerede eiendomsret — Erik Mosberg og efter ham
hans enke, som eiede den endnn i 1721; i 1725 var Jergen Lund
eier og i 1750 Aage Knagh, og noget senere, ialfald i 1775, var den,
som saa mange andre gaarde i Kvernes, kommet over i provst Jens
Lemvig Bulls besiddelse (side 34).
Hvorvidt Utheim i en ældre periode liar været selveierjord, kan
jeg efter det ovenfor anførte saaledes ikke med sikkerhed afgjøre, men
faktum er, at den i midten af det syttende aarhundrede for den
væsentligste del og i slutten af aarhundredet helt var leilændingseiendom,
hvilket den vedblev at være helt til begyndelsen af dette aarhundrede ;
det var ellers tilfældet med de fleste gaarde paa de kanter, saaledes var
af nabogaardene rundt om i begyndelsen af forrige aarhundrede alene
Hj ert vik*) og Laavøen selveiergaarde. Folland, Kumervold og
flere af øerne tilhørte kongen, og mange andre gaarde tar kirkegods
eller tilhørte private.
Det er at merke, at Utheim grænsede dengang umiddelbart til
Iljertvik, idet alle smaabrugene söndenfor til og med Kippernes hørte
til Utheim, ligesaa de nærmestliggende øer, dog ikke Kalvø. Derimod
var Skoriken dengang som hele tiden senere helt til fais tid en
selvstændig eiendom.
Nærmere redegjørelse for dette forhold saavelsom for gaarden
Utheims forhold i det hele findes i den udførlige matrikel af 1721. Det
litder, at gaarden kunde fede 2 heste, 14 kjør, 16 ungnød og 9 sauer,
samt avlede 68 læs ho og havde ll1j2 tønde havre i udsæd, Der
anføres, at der var „nogenledes god jordart", at der var „skov til
brænde-fang og husenes reparation", at den havde „sæter 1j2 mil tilfjelds, som i
mange aar ei har været brugt". Fremdeles staar der omtalt, at der var
„liden rødning , som jeg efter forbindelsen nærmest maa opfatte
saaledes, at der var lidet dyrkbar jord. Var dette meningen, anfører jeg det
her for at vise, hvorledes man kan tage feil.
Som underliggende under Utheim nævnes følgende pladse og
øer, hvilke ikke var særskilt matrikulerede, og som dels var beboede,
dels ubeboede: Kippernes, Smenes, Uttemsnes, Kvernevik,
Ro-h’olmen, Lille Laavø, Vaagsholmeu og Roalsø. Om
Utttems-nes heder det, at den „ligger straks neden og indenfor gaarden Ut tem
inden dets leiebol"’, og at den kunde føde 2 kjør, 1 ungnød og 3 sauer
og havde 1 3 tøndes udsæd. Dette maa vei være Notnesset eller
Styr-kaapladsen.
Om Kvernevik heder det, at „paa denne plads’ leiebol er
oplægget 1 kvern, som maler den meste tid af aaret", og at pladsen er
*) Er dette grunden til, at Hjertvik liar beholdt sin skog V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
