Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Gaarden Utheims ældre historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
ikke. Trond Grendahl giftede sig og boede ialfald paa Utheim helt til
1821, og 4 af hans børn, til og med Mikkel, er fedte paa Utheim.
Da Trond Grendahl kjøbte Utheim, var alle husene der i den
elendigste forfatning. Yor gamle husmand Thore Storhusviken
fortalte, at han som ganske ung kunde erindre, at der før var nogle smaa,
gamle rønner, som stod nordenfor ildhuset. Trond Grendahl byggede alt
fra nyt af. Af hovedbygningen byggede han først dagligstuen eller
midtstuen, og senere byggede han til „nystuen", der blev flyttet fra
Koinstad, hvor den tidligere stod som piesustue, saa hørte vi
bestandig. men sønnen Ingebrigt Grendahl paastaar, at det var paa Kvernes,
den stod; paa denms dør stod der „Ano 1816". Hovedbygningens
søndre stue, „lillestuen", er derimod bleven opfort af far som kaarstue for
bedstemor. Dette maa formentlig være skeet efter 1831, da der i
kaar-brevet af 1831 staar, at hun skal have „fri brug af den saakaldede
nystue, nystulottet" o. s. v. Den vinkelbyggede fjøsbygning blev ogsaa
bygget af Trond. Paa fjøsbygningens nordre gavlmene, over staurskottet,
stod der i vor barndom T. N. S. og et aarstal, som jeg ikke nu er
sikker paa, men som for min erindring staar som et af aa. ene mellem
1817 og 18^0. Den ene del at staburet blev ogsai oplort af Trond, den
anden del derimod af far. Hvilke af gaardens smaahuso Trond forresten
byggede, ved jeg ikke saa nøie. Jeg ved kur, at af de forskjellige
smaahuse, som stod paa gaarden i vor batndem, var ialiald stald,
vognskjul, smedje, sommerfjøs7 torvsjaaer og høbu bygget eller
ombygget af far.
Før jeg forlader gaarden Utheims ældre histoiie, vil jeg
til-føie, at gaardens grænser mod naboerne har til forskjellige tider været
noget omtvistet, navnlig overfor forskjellige gaarde paa indsiden af øen,
som har hævdet ret tii beite i Utheims udmark Medens Trond
Grendahl eiede gaarden, fik han af den grund 12 Juli 1809 istand et forlig,
vedtaget af eierne paa F ag er en g, Tun g set, Kongshaug og N a svik.
om grænserne. I overensstemmelse med udskiftningslov^n at 17. august
1821 fik far 29. septbr. 1837 afholdt en udskiftninjsforretning, hvor de
samme grænser blev paany fastsatte — Kornstads eiere var nu ogsaa
med -—, ligesom der da ogsaa blev opgaaet og fastslaaet giænserne
mod de nærmeste naboer, Smenes, Kumervold og Folland. Ved en
ny grænseopgaaen af 5. oktober 1872 fik bror Peder de samme
grænser fastsatte. Men da opsidderne paa indsiden af øen senere vilde hævde
beitesret i vor udmark og forsøgte at praktisere dette, kom det til
proces, og ved underretsdom af 6. febr. 1891 blev denne deres paastand
selvfølgelig underkjendt. Jeg kan godt huske, at vi som børn altid jog
disse øiakrotør væk, naar vi en sjelden gang saa noget til dem.
1 denne forbindelse skal jeg ellers nævne, ar vi i hele vor
barn-do ni havde en feilagtig underretning om grænserne mod Folland. I
Storlogen gjætede vi altid noget længere mod nord, end det senere
har vist sig, at de rette grænser er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
