Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
besøk. Herpå fikk jeg som svar fra ministeren et telegram
som gikk ut på at kongen gjerne vilde efterkomme min
anmodning, men han ønsket uttrykkelig samtidig å treffe
Jonas Lie i biblioteket. Møtet fant sted, et mote, hvorunder
kongen gjentagne ganger omfavnet Lie.
Et par år efter utnevntes Lie — på Henrik Ibsens initiativ
— til storkors av Sankt Olavsordenen.1
Omtrent samtidig med brevvekslingen med professor
Dietrichson innløp nedenstående brev fra Johan Sverdrup,
som i forbindelse med den politiske situasjon tør ha sin
interesse — også fordi skrivelsen er karakteristisk for
Sverdrups knappe stil:
Nordal, 8. April 1884.
Hr. Jonas Lie.
Lad mig, Hr. Lie, faa begynde med en hjertelig Hilsen
og en ærbødig Hilsen. Den første gjelder selvforstaaeligt
Vennen, den anden Forfatteren af «Familien paa Gilje», en
1 Til ytterligere belysning av kong Oscar IFs forhold til Jonas Lie
i de senere år vil jeg ikke undlate å nevne at grev Snoilsky, kongens hoit
anskrevne diktervenn, omtrent samtidig rettet en inntrengende opfordring
til professor L. Dietrichson om å foreslå Jonas Lie som pristager til den
litterære Nobelprcmic. Herom har professoren vært så elskverdig å
meddele:
«Jeg benytter ikke gjerne min Kct til at foreslaa Pristagere til den
litterære Nobelpræmic. Men da jeg syntes det var cn Pligt mod vort
Land at foreslaa först og fremst Henrik Ibsen, indsendte jeg — jeg erindrer
ikke mere Aaret — Forslag i den Retning. Det blev imidlertid ikke taget
tilfølge.
Nogen Tid efter denne Afgjørelse modtog jeg et Brev fra min nu
afdøde Ven, Greve Carl Snoilsky, hvori han varmt opfordrede mig til at
foreslaa Jonas Lie. Jeg svarede ham, at Intet i og for sig vilde være mig
kjærere, men at jeg syntes, det ikke gik an for mig at løbe fra mit forrige
Forslag, og at saalænge Ibsen ikke havde faaet Præmien, kunde jeg ingen
anden foreslaa. Kort efter dette døde Carl Snoilsky.
Der har De den hele Sammenhæng.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
