Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
har mere Verdenskundskab end jeg, men naar Talen
er om Fruentimmer — især om Fruentimmerne i
Ebeltoft og fremfor Alle om min Boline, saa maa Du
ikke tage mig det ilde op, at jeg siger Dig rent ud:
Det er Noget, som Du slet ikke forstaar Dig paa!«
Han vilde ikke se Sandheden, og følgelig var han
endnu mere blind, end om han ikke havde kunnet se
den. Alt, hvad jeg anførte til Bestyrkelse for min
Mistanke, befæstede kun hans Tillid. Han endte med
at være lige saa fast overbevist om min Blindhed, som
jeg var om hans, og vi beholdt som sædvanlig begge
To det sidste Ord, i det vi for os selv sukkede »Stakkels
Jørgen!« og »Stakkels Jonas!«
Jeg turde næppe tro paa min Lykke, da jeg faa
Dage derefter saa ham i hofskræderlig Udstyrelse stige
om Bord i Dampskibet for at vende tilbage til
Molboernes Æventyr-Land og tage Faster Lisbets Mammon
og Jomfru Bolines Dejlighed i Besiddelse.
Han vilde absolut have mig med.
»Nu har jeg Rigdom nok for os begge To. Tag
Du blot Afsked fra Dit Kontor, og flyt over til mig!
Vi To kan jo dog ikke undvære hinanden« — vedblev
han at gentage, og jeg var aldeles overbevist om, at
han med det mest overvældende Venskab vilde dele sin
Lykke med mig, hvis jeg fulgte Opfordringen.
Dertil lod jeg mig dog ikke bevæge. Men da
Hjulene begyndte at dreje sig, da Damperen brusende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
