Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - En Tygebrahesdag - Fra Morgen til Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
»Hvordan er Veiret i Dag?« spurgte jeg Birte,
da hun satte min Morgenkaffe hen foran Sengen.
»Vejret?« — gentog hun med et Ansigt, hvori
Ordet »Graavejr« stod skrevet med de tydeligste mimiske
Træk — »Vejret er saamænd godt nokl« og dermed
gik hun ud.
Birte er lidt skeløjet, men en ganske ferm Pige
er hun, og dersom hun var bleven gift for tyve Aar
siden, vilde hun maaske være bleven en meget
elskværdig Kone, men det blev hun nu ikke. Hendes
Kæreste, det Afskum, »holdt hende med Snak, til hun
var over de Tredive, og saa rendte han hen og tog en
afskylig Tøs, der »gik og gjorde Øjne til alle
Mandfolk«. Det kunde Birte aldrig glemme, og fra den Tid
af saa hun endnu mere skævt til Verden end før.
. I Dag skelede hun dog mere end sædvanligt, og
idet hun saa paa mig — eller rettere sagt, saa paa
begge Sider af mig, ti hun skeler udad — kom jeg
uvilkaarlig til at tænke paa det gamle Sagn om onde
Øjne, der kan »overse« eller »slemse« Folk.
Jeg har aldrig følt nogen ubehagelig Fornemmelse,
naar et indadskelende Blik er blevet fæstet .paa mig,
det kan endogsaa, naar det kommer fra et Par smukke
Pigeøjne, antage et vist Udtryk af Skælmeri og
koncentreret Ild, men Birtes udadskelende Blik gør et næsten
dæmonisk Indtryk paa mine Nerver, især naar det
træffer mig paa fastende Hjerte. Jeg faar altid en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
