Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - I. Hvordan Peberbøssen gik itu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
Historie eller rettere sagt paa hendes Historier, og de
er meget nyttige til Advarsel og Skræk.
Buch har altid været bekendt som en meget
klog og forsigtig Mand. Jeg har mange Gange
beundret hans Menneskekundskab, og skulde jeg have
udsat Noget paa ham, vilde det vist være blevet hans
pessimistiske Mistro til Folk i Almindelighed og
Kvinden i Særdeleshed.
Jeg blev derfor som himmelfalden, da jeg et Par
Maaneder efter denne Samtale kommer tilbage fra en
Sommerrejse, og han møder mig paa Gaden med det
Spørgsmaal: »Har Du hørt, at jeg er gaaet fra
Forstanden, mens Du var borte? — Ikke? — Ja saa belav
Dig paa at høre det! Jeg har giftet mig med hende,
Du véd nok, med Slangeøjnene.«
»Men kære Ven! Hvorledes er det gaaet til?« —
spurgte jeg, da jeg saa, at det var hans ramme Alvor.
»Ganske naturligt!« — svarte han. »Det gik til,
som naar Smaafuglene flyver lige ind i Gabet paa
Klapperslangen. En Dag, da hun selv talte om de
onde Øjne, hun havde faaet i Arv, syntes hun, at jeg
betragtede hende med et spottende Blik. »Jeg ser
godt, hvad De tænker i dette Øjeblik«, — sagde hun —
»men tag Dem i Agt, at De ikke selv faar Troen i
Hænderne.« Jeg lo og forsikrede hende, at jeg ikkevar
bange. »Saa meget desto værre for Dem!« — sagde hun.
— Og saa —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
