- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
629

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Rejseoptegnelser m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

629

dømme bor i hvert andet af de Huse, der ligger i
Nærheden af Kirken. Betalt en udmærket Regning
med »Service« til fast Pris, og derefter Drikkepenge til
Portner, »Hausknecht«, Kommissionær, Stuepige o. s. v.,
»nach Belieben« — Forstaar meget godt den
Skyndsomhed, hvormed man her plukker de Gennemrejsende:
Ingen bliver med sin gode Vilje mere end én Dag i Kölln.

Basel.

Gik med en Damper fra Kölln op til Mainz
gennem uafbrudt Regn og Taage uden at se Andet
end Regnvejrsudsigter og Graavejrsansigter under Vejs.
Gjorde den Opdagelse, at den mangbesungne Rhin
aldeles ikke stemmer til Sang og Glæde, naar den er
fyldt med graagult Kloakvand. Skibet var udelukkende
bestemt til Lystfarter og medtog ikke anden Fragt
end Passagerer — hed det i Avertissementet, som jeg
læste i Kölln. Vakker Lystfart I — Kahytten var tæt
stuvet med tysk og engelsk Kedsommelighed indpakket
i Silke og Foulard, og paa Dækket kunde man næppe
røre sig for Opstablinger af Tværhed og Vrantenhed
emballeret i Waterprofts og Bocksskin. Ved hvert
Anløbssted blev der losset og ladet, og altid havde vi
fuld Fragt.

Den eneste Lystrejsende jeg traf ombord, var en
gammel Mynheer, der ganske alene sad og tømte den
ene Flaske Rhinskvin efter den anden i det mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free