Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
og klædt om hvert Øjeblik, ret som en Dukke, og
ingen lille Pige, der hørte sin Dukke rose, følte
nogensinde sit Hjerte banke af en saa stolt Glæde
som Tante, naar huti med den Lille ved Haanden
gik gjennem Bredgade og hørte de Forbigaaende
udbryde: »Det var da et dejligt Barn««. Hver-
gang hun hørte et saadant Udbrud, maatte hun
strax hen til Modehandlerinden paa Østergade, for
at kjøbe Et eller Andet, der kunde gjøre det for-
tryllende Dukkebarn endnu desligere.
Ventede Tante engang imellem efter den
Lilles Mening for længe med at fornye Pynte11,
saa bad det søde Barn selv om, at hun maatte
give den til den lille Pige oppe paa Kvistenz det
kunde Grandtante aldrig modstaae. Saadant et
Hjerte, som det Barn havde, kunde ikke noksom
beundres!
Blev den Lille kjed af sit Legetoj og pillede
det itu for at see, hvad der var indeni det, be-
undrede Tante hendes Videbegjcerlighed; klippede·
hun sine Billedboger isthkker, kunde Tante ikke
Andet end beundre hendes Kunstsands, og hittede
hun paa de allerurimeligste Fordringer, beundrede
Tante hendes Urimeligheder som geniale Indfald.
En Søndag Eftermiddag, da baade Tante og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
