Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
med fornuftigvis at trække mig tilbage til mit lille
Kvistkammer, da Gadedøren skreg paa sine Hængsler,
Trætrappen knagede under tunge Skridt, og Husets
Herre hurtigt ilede igjennem Spisestuen og ind i sit
Arbeidsværelse.
Under denne Gjennemfart kastede han sin med
Noddekncekkerhoved forsynede Stok i en Krog, fin store
nborstede Hat paa Bordet og raabte til mig:
»Axel! folg med!«
Forend jeg endnu havde faaet Tid til at reise
mig op, vedblev han utaalmodig:
»Nu! hvor bliver Du af?«
Jeg ilede ind i min frygtede Onkels Arbeids:
værelse.
Otto Lidenbrock var vistnok intet slemt Menneske,
men uden et Mirakkel vilde han leve og d«ø som en
stor Særling. Han var Lærer paa Johannwum og
underviste i Minera·logi. Regelmæssigt kom han i
Harnisk et Par Gange om Dagen, dog ikke fordi han
brød sig om sine Elevers Flid, Opmærksomhed eller
Examensheld, thi det var kun Biting for ham, da han
for at benytte et Udtryk i den tydske Philosophi under-
viste »subjektivisk«. Det var en lærd Egoist, en Brond
fuld af Kundskaber, hvor Blokværket skreg, naar man
vilde drage noget op, kort sagt en Gnier.
Man træffer undertiden paa saadanne Professorer
i Tydskland
Ulykkeligvis havde min Onkel Vanskelighed for at
udtrykke sig, ialfald naar han skulde holde offentlige
Foredrag, en sørgelig Feil hos en Lærer. Ofte stand-
sede han pludselig i ji«t» Foredrag, kjcekkcpede med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
