Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
en rodhvid gasartet Masse, stor og straalende som
Solen. Midt i denne Taagemasse, der er 1,400,000
Gange større end den Klode, som den engang skal danne,
rives jeg afsted ud i Verdensrummet; mit Legeme for-
tyndes og sublimeres ligesom Jorden og forener sig
som et tyngdelost Atom med de straalende Taager.
Gud ved, hvor langt denne Drøm vilde have ført
mig hen; jeg glemte Alt baade mine Ledsagere og
mine Omgivelser.
»Hvad feiler Dig ?« spurgte Onkel.
Jeg stirrede paa ham med vidt aabne Øine uden
at se ham.
»Tag Dig iagt Axel! Du falder overbordi«
Samtidigt blev jeg grebet af vor Veivisers kraftige
Haand, uden hvilken jeg, aldeles optaget som jeg var
af min Drøm, vilde have styrtet mig i Havet.
»Er han gaaet fra Forstanden?« raabte Profes-
foren.
»Hvad er der iveien?« spurgte jeg endelig, idet
jeg kom til mig selv igjen.
»Er Du syg?«
»Nei, det var kun et Drømmesyn, som nu er
forbi. Alt gaar jo godt?«
»Ja, Vinden er god, og Soen er rolig, vi seile
afsted med stor Fart, og dersom min Formodning er
rigtig, maa vi snart komme til Land.«
Jeg reiste mig op og betragtede Horizonten til
alle Sider, men intetfteds var Andet at fe end Luft
og Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
