Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
»Er Du færdig?« raabte Professoren med Kro-
nometeret i Haanden.
»Jal«
»Tcend da Lunten, min Dreng!«
Jeg førte Lærredsslangen hen til Flammen og
ilede hurtigt tilbage til Stranden.
»Kom ombord og lad os sætte ud fra Land!«
raabte Onkel.
Med et kraftigt Stød bragte Hans Flaaden om-
trent 20 Favne fra Stranden. Vi stode nu alle i
spændt Forventning, og Professoren fulgte Uhrviseren
med Øinene
,«,Nu have vi 5 Minutter tilbage, nu 4, nu 3!«
sagde han.
Min Puls slog hæftig.
»Nu 2, nu l! Sthrt sammen Fjeldei«
Hvad foregik? Jeg tror ikke, jeg hørte noget Knald,
men Klippernes Form forandredes pludseligt, som om
et Gardin blev trukket til Siden. Paa selve Strand-
bredden aabnede en umaadelig Afgrund sig, og Havet
dannede kun en eneste Kjæmpeb»ølge, paa hvis Ryg
Flaaden hævedes aldeles perpendikulært i Veiret, saa
at vi alle 3 kastedes omkuld. J samme Øieblik veg
Lyset for det dybeste Mørke, og det forekom mig, at
Jorden manglede under Flaaden, som jeg troede vilde
knuses aldeles. Heldigvis blev det ikke Tilfældet. Jeg
vilde tale til Onkel, men det var umuligt for ham at
høre mig paa Grund af Vandets Brusen. Trods
Mørket, Larmen,.Overraskelsen og Sindsbevcegelsen
forstod jeg dog, hvad der havde fundet Sted. Paa den
modsatte Side af det sprængte Klippestykke havde der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
