Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 J. P- JACOBSEN
Og saa begyndte han at slaa, som det var
Livet om at gøre.
Endelig, da han saa’ Marie gaa over Sten-
ten til Lunden, holdt han op og stod en Stund
stirrende efter hende, med Armene støttede
paa Leen. Saa kylede han med ét Leen langt
fra sig og satte sig ned med skrævende Ben,
med aaben Mund og med Hænderne fladt stem-
mede ned i Græsset ud til Siden, og saadan
sad han i stille Forundring over sig selv og
sine egne forunderlige Tanker.
Han lignede ganske en Mand, der lige var
faldet ned fra et Træ.
Han syntes hans Hoved var saa fuldt, lige-
som om han drømte. — Om der nu ikke var
Nogen, der havde gjort noget Troldom ved
ham? for saadan havde han aldrig været, det
myldred paa og myldred paa inden i hans
Hoved, det var just som om han kunde tænke
paa syv Ting ad Gangen, og han havde slet
ingen Styr paa det, det kom af sig selv og tog
sig selv væk igen, ligesom om han slet ikke
havde med det at gøre. — Det var da mærke-
ligt, som hun havde set paa ham, og hun
havde Ingenting sagt om, at han laa og sov
der midt paa Dagen. — Lige ud af sine klare
Øjne havde hun set saa m ildt og saa ... lige-
som Jens Pedersens Trine havde hun set paa
ham. Den naadige Frue. Den naadige Frue.
Der var en Fortælling om en Frue paa Nør-
bækgaard, som var løbet bort med sin Skytte;
om han nu ogsaa var bleven set saadan paa,
mens han laa og sov? — Den naadige Frue!
mon han kunde blive gode Venner med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
