- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
64

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kendtskab med ham, at han vilde gøre Nar
ad baade dem og deres Historie, nedsætte dem
i deres egne Øjne og bringe dem til at skamme
sig. Den Magt havde han nemlig, fordi han var
fri for Alt, hvad der hed Drømmeras eller Eks-
altation eller Fantasteri. Og da hans klare, prak-
tiske Drengefornuft i sin udadlelige Sundhed
var ligesaa uskaansom og rede til Haan overfor
aandelige Lyder, som Børn i Almindelighed
er det overfor legemlige, saa var Niels og
Frithiof bange for ham, og de formede sig efter,
ham, fomægtende meget og skjulende mere.
Niels navnlig var hurtig til at undertrykke Alt
det hos sig, der ikke var af Eriks Verden, og
med en Renegats hede Nidkærhed spottede og
latterliggjorde han Frithiof, hvis langsommere
og mere trofaste Natur ikke saadan straks paa
én Gang kunde glemme det Gamle for det Nye.
Men det, der nærmest drev Niels til denne
ukærlige Færd, var Skinsyge, thi allerede fra
den første Dag af havde han forelsket sig i
Erik, der sky og kølig kun modstræbende og
halvt foragtende lige just taalte at lade sig
elske.
Mon der blandt alle Livets Følelsesforhold
er noget, der er sartere, ædlere og inderligere
end en Drengs lidenskabelige og dog saa fuld-
.endt blysomme Forelskelse i en anden? Saa-
dan en Kærlighed, der aldrig taler, aldrig tør
give sig Luft i et Kærtegn, et Blik eller et
Ord, saadan en seende Kærlighed, som bittert
sørger over hver Brøst eller Fejl hos den, der
elskes, og som er Længsel og Beundring og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free