Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
skulde blot føle hendes Hjerte, hvor det ban-
ker, bare komme med sin Haand, aa, der er
en Verden derinde, en Verden af en Verden,
naar den bare vilde vaagne. Hvorfor kalder
det ikke ogsaa? det ligger derinde som en
Knop, foldet sammen om al sin Sødme og
Skønhed, bare til for sig selv, og beklemt af
sig selv. For den véd jo det er til, det, den
ikke véd hvad er. Har det ikke været varmt
om de dækkende Blade, er det ikke kommet
ned om den, saa den er bleven lys indvendig,
lige ind til det inderste, rødeste Mørke, hvor
Duften, anende sig selv, ligger duftløs presset
sammen i en sitrende Taare! Vil det aldrig
komme? Skal den aldrig aande ud, hvad den
anende ejer, være rig med sin Rigdom, skal
den aldrig, skal den ikke, ikke foldes ud og
rødme sig vaagen, mens Straaler af Sol suse
blinkende ind under alle dens Blade? Hun
har virkelig ingen Taalmodighed med Eros
mere, allerede dirre hendes Læber af den kom-
mende Graad, haabløst udfordrende gaar hen-
des Blik ud i Rummet, og det lille Hoved syn-
ker mer og mer forsagt, drejer langsomt den
fine Profil ind i Billedet, hvor en sagte Luft-
ning sejler med rødligt Støv, henover mørke-
grønne Gyvelbuske, ind mod den sherrygyldne
Himmel.
Saadan var det Erik malte, og det han
vilde give, det fandt altid sit’ Udtryk i Billeder
som disse. Han kunde nok drømme sig andre,
kunde længes ud af den snævre Kreds, inden-
for hvilken han manede dem frem, men kom
han udenfor og forsøgte sig paa andre Felter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
