Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem, saa uforbeholdent og frit, ja, han følte
det næsten som ublufærdigt, det var som hun
sang sig nøgen for ham! Han blev saa hed
om Hjertet, hans Tinding banked, og han slog
Øjnene ned. Var der ingen af de Andre, der
saa’ det? Nej, de saa’ det ikke. Hun var jo
ude af sig selv, borte fra Fjordby, fra Fjordby-
Poesi og Fjordby-Følelser. Hun var tagen bort
til en anden, mere forvoven Verden, hvor Liden-
skaber voksed vildt paa store Bjærge og gav
de røde Blomster hen til Stormen.
Mon det var fordi han havde saa lidt For-
stand paa Musik, at han fik saa meget ud af
hendes Sang? Han kunde ikke tro det helt,
men han haabede det, for han holdt meget
anderledes af hende, saadan som hun ellers
var. Naar hun sad med sit Sytøj og talte med
» denne blide, rolige Stemme, saa’ op med disse
klare, trofaste Øjne, saa droges hele hans Væ-
sen ind imod hende, med en stærk og stille
Hjemvés uimodstaaelige Magt. Han trængte
til at ydmyge sig for hende, bøje Knæ og kalde
hende hellig. Altid havde han saadan en
underlig Længsel ind imod hende, ikke blot
som hun var, men mod hendes Barndom og
alle de Dage, han ikke havde kendt hende;
og naar de var ene, kunde han stedse faa For-
tiden frem i deres Tale, og faa hende til at
fortælle sig om hendes smaa Lidelser, smaa
Forvildelser, smaa Besynderligheder, saadanne
som enhver Barndom er fuld af. Og han levede
i disse Minder, bøjede sig hen mod dem, med
en urolig, skinsyg Smægten, en vag Attraa
efter at gribe, dele, blive Et med disse fine,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
