Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Interesserer De Dem meget for Politik?”
spurgte hun ængsteligt.
,,Ikke det Mindste.”
„Men, hvorfor lader De mig saa sidde og
politisere en Verdens Tid?”
„Aa, De siger det saa smukt Altsammen,,
det er ligemeget, hvad De saa taler om.”
„Det er virkelig ingen Kompliment.”
„Jo, d et er det,” forsikrede han ivrigt, da
han syntes, hun saa’ hel fornærmet ud.
Kamilla brast i Latter, sprang op og løb
sin Fader imøde, tog ham under Armen og
fulgte saa med ham hen til den forbavsede
Mogens.
Da Middagen var overstaaet og de havde
drukket Kaffe oppe paa Balkonen, foreslog
Justitsraaden en Spadseretur. De gik da alle
Tre ad den lille Vej, over Hovedlandevejen
og ad en smal Sti, hvor der var Rugstubber
paa begge Sider, over Stenten ind i Hegnet.
Der stod Egen og alt det Andet, der var endog
Konvolvolus i Tjørnehækken endnu. Kamilla
bad Mogens tage nogle af dem til hende. Han
rev dem af allesammen og kom tilbage med
hele Haanden fuld.
„Tak, jeg skal ikke have saamange,” sagde
hun, tog nogle faa og lod Resten falde paa
Jorden.
„Saa vilde jeg ønske, jeg havde ladet dem
sidde,” sagde Mogens alvorligt.
Kamilla bukkede sig ned og begyndte at
samle dem op igen. Hun havde ventet, at han
vilde have hjulpet hende, og saa’ forbavset op
efter ham, men han stod ganske rolig og saa’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
