Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
din Hest, og saa tager de os med og putter os
i en stor Sæk, og der sidder vi sammen cg
blive druknede i Havet. — Lad mig se, hvad
kan det være mere ...?”
„Hvorfor maa det ikke være, hvad det er?”
„Jo, det maa det nok, men det er for lidt
... dersom du vidste, hvor jeg elsker dig, men
jeg er saa ulykkelig — jeg véd ikke, hvad det
er — der er saa langt imellem os — nej —.”
Hun slog Armene om hans Hals og kyssede
ham heftigt og trykkede sin brændende Kind
imod hans: „Jeg forstaar det ikke, men
sommetider er jeg nærved at ønske, at du
vilde slaa mig — jeg véd, at det er barnagtigt,
og at jeg er saa lykkelig, saa lykkelig, men jeg
er alligevel s a a ulykkelig!”
Hun lagde Hovedet ind til hans Bryst og
græd, og saa begyndte hun, alt mens Taarerne
randt, at nynne, først ganske sagte, men saa
højere og højere:
„ I L æ ngsel,
I L æ ngsel jeg lever!”
„Min egen lille Hustru!” og han løftede
hende op paa sin Arm og bar hende ind.
Om Morgenen stod han ved hendes Seng.
Lyset kom roligt og dæmpet gennem de ned-
rullede Gardiner, og alle Linier derinde gjorde
det stilfærdige, alle Farver mættede og fred-
sommelige. Det var Mogens, som om Luften,
med hendes Bryst, steg og sank i stille Døn-
ninger. Hendes Hoved hvilte lidt skævt paa
Puden, Haaret laa nedover den hvide Pande,
den ene Kind havde stærkere Rødme end den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
