- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
342

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Et Skud i Taagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hende med et Blik, der halvt var en syg Hunds
og kun halvt en krænket Mands. Agathe
skjulte Ansigtet i sine Hænder og gik hen mod
den aabne Dør. Der stod hun lidt og støttede
sig som om hun var svimmel, saa saa’ hun
over Skuldren hen paa ham og sagde koldt og
roligt: ,,Henning, jeg vil sige dig, jeg fortryder
i kke hvad jeg har gjort.”
Saa gik hun.
Henning sad længe som bedøvet, saa vaklede
han op paa sit Værelse og kastede sig paa sin
Seng. Han væmmedes ved sig selv. Nu var
Alt forbi — det Klogeste, han kunde gøre, var
at skyde sig en Kugle for Panden; leve — luske
sig Livet igennem med skulende Blik som en
sparket Hund? — Nej! — Hun havde stemplet
ham med Trællens Mærke ved sit Slag, og hun
havde Ret, der var intet Andet at gøre overfor
en saadan Lavhed. Hvor havde han ikke elsket
hende! — brændende — vanvittigt; men ikke
som en Mand, som en Hund, i Støvet for
hendes Fødder som for et Gudebillede. De stod
i Haven, hun skar sit Navn i et Træ, Vinden
legede med hendes Haar, han stjal sig til at
kysse en af de flagrende Lokker og var lykke-
lig i Dage derefter; nej, hans Kærlighed havde
aldrig havt mandigt Mod eller frejdigt Haab,
han var Træl i Alt, i sin Kærlighed, sit Haab,
sit Had. — Hvorfor havde hun ikke troet, hvad
han fortalte, men stolet blindt paa Niels? Han
havde aldrig løjet for hende, det var den første
lave Handling han nogensinde havde begaaet,
og hun havde straks set det! Det var fordi
hun aldrig havde tiltroet ham Andet end hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free