Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se, hvor de hadede det, at han kunde se, hvor
de var Hunde for at tækkes ham, ringere end
Hunde under hans Vilje, det laveste Kryb, der
aad Støv under hans Fodsaal! Og Slag paa
Slag, til Armene faldt ned eller Krampen knyt-
ted dem i Knude. Der laa de Række for
Række, med vanvidsfunklende Øjne, med
Fraadeskyer for deres Munde, med Blodet ris-
lende ned ad deres Kød.
Og de, som saa’ paa dette, følte med ét
deres Hjerter banke, mærkede Varmen stige
op i .deres Kinder, og havde tungt ved at
aande. Det var ligesom om noget Koldt
strammede sig hen under deres Hovedhud, og
deres Knæ blev saa svage. For dette greb
dem; der var et lille Vanvidspunkt i deres Hjer-
nér, som forstod denne Galskab.
Dette at føle sig som den vældige haarde
Guddoms Træl, at sparke sig selv hen for hans
Fødder, at være hans, ikke i stille Fromhed,
ikke i blide Bønners Uvirksomhed, men være
det rasende, i en Selvfornedrelsens Rus, i Blod
og Hyl og under vædeblinkende Svøbetunger,
dét var de oplagt til at forstaa, selv Slagteren
blev stille, og de tandløse Filosofer dukkede
deres graa Hoveder for de Øjne, de saa’ om-
kring sig.
Og der blev ganske stille derinde i Kirken,
kun en sagte Bølgen gik igennem Hoben.
Da stod en iblandt de Fremmede, en ung
Munk, op over dem og talte. Han var bleg
som et Lagen, hans sorte Øjne glødede som
Kul, der er ved at slukkes, og de mørke, smerte-
hærdede Træk om hans Mund var som var
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
