Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjederkraft i Musklerne, stift, stumlevornt og nikkende,
som paa Træben.
Alligevel — saasnart de, der bærer Kisten, ikke
er i Trit, træder de om, som om de havde været
Soldater allesammen og var vant til at gaa i Flok
og være under Kommando.
Men Per Holt gaar noget for sig selv. —
Det er et stille Tog, der denne Gang kommer
ud fra Gyldholm. Der staar ingen Larm og Vildskab
om det.
Ind i Stilheden lyder et Skud hen over de brede
Marker. Et til. Mange Skud. Skud paa Skud. Det
gjalder og genlyder fra Bøsserne nede i Lilleskoven,
hvor høje Herrer er samlede til Snæppejagt
Under denne lystige Knalden gaar det lille Ligfølge
gennem Ledet i det kratbevoksede Dige, som danner
Grænsen for Gyldholm Gods.
I Bondelandet vækker Toget heller ingen
Opmærksomhed. Hver passer sin Dont, og det daglige Liv
gaar sin uforstyrrede Gang. Folk ved, at de tre smaa
Kister indeholder Ligene af de Børn fra Gyldholm,
som omkom vied et Ulykkestilfælde. Men der er ingen,
der kender Forældrene eller i det hele nogen ,af
Herregaardsfolkene, ingen, der har Omgang med dem.
Der er ingen andre paa Kirkevejen end den tavse
Ligskare. —
Saa sker der noget, der faar den ganske Egn til
at vaagne som ved et Ryk.
Ad Landevejen, der fører fra Købstaden, kommer
et Tog af Mennesker, saa langt — ja, det glider frem
over Bakken og ned mellem Landevejspopleme, bliver
ved at glide som det Baand, Tryllekunstneren langsomt
trækker frem af sin Tryllehat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
