Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kæler s’gu da mere for hans Hunde og hans Heste
end for os, for ikke at snakke om hans Raadyr!“
Ved disse Ord gaar der et mer eller mindre tydeligt
Indrømmelsens Smil over Husmændenes Træk. Niels
Røn nikker bifaldende, og Palle staar gabende og hører
stærkt optaget til.
„Ja, hvis saadan en Mand saa udrettede nojget til
Gengæld. Men hvad gør han for os? — — Han er
os paa tværs alle Vegne. — Og hvad gør han for
Landet, saadan end Mand? Mer end som andre Folk?
Hva?“
„For Landet? — Ja, hvad Fanden — for Landet?“
Røde-Jens blæser det ud og ser til de andre, som om
han vilde spørge: Hvad mener han?
Men Jakobus kraaner sig vigtig: „Da ved a Faneme,
han betaler de store Skatter. — Det skal der vel ogsaa
nogen til!“ Han skotter overlegent til Per, som om
han tilføjede: Nu kan du tygge paa den!
Alle ser til Per, hvad han nu kan svare.
„Ok Herregud! Den Klat Skillinger . . . .“
„Du er bleven svær flot, Per,“ bryder en ud under
Munterhed fra de andres Side.
„. . .. Tror I, det er noget mod alt det, som vi
andre kunde svare, dersom Gyldholm var stykket ud i
Landsbyer. Og her er udmærket Plads til dem! De kunde
ligge her saa pænt, den ene By ved Siden af den anden
med Hundreder af Mennesker!“ — Per taler, som om
det, han nævner, virkelig laa der for deres Øjne. „Jo,
den Svend han kunde saa herlig undværes, Jakobus!“
„Ja/* siger Niels Røn fast og nikker, og Palles
Øjne lyser og hænger beundrende ved Per.
Jakobus skyder Underlæben op og rynker Munden
sammen, som han tænkte meget dybt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
