Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» s1 54 Deri patriotifke Talenter-.
Midler tilstrække, endnu for-mere sig lige saa
« stærk som efter Synd floden.
Kommer det alene att paa at formere Roe-
rings- Midlerne, svarede-, Kirbmandem da erjeg
yvio paa, at«de fleste Stater i Enropa kunde faae
mange flere Folk end de fhave. Hvor meget
kunde vel ikke baade Landet og Soen endnu
frembringe til Menneskets Underholdning! Ved
en nøiere og almindeligere Kundskab om Ager-
dyrkning, og ved nogle Forbedringer i Bondens
Vilkaar, kunde de fleste Stater vinde hele Pro-
Vinter, og de kunde ved Hielp af Fisferierne giore
ligesaa store-Erobringer iSoem Disse sidste,
som aabne allede Folk, der boe oed—Havet, faa
stor og uudtømmelig en Kilde til-Rigdomme,;
, sont tjene saa meget baade til at nære Menneske-
ne og til at befordte Skibsfarten ,- hvor meget
have de ikke været forsomte af alle de Enropceifke
Folk, jeg vil ikke tale om Spanierne og Porm-
,giserne, som, efter deres beste Skribenteres Be-
retning , derved alene vare i Stand til at holde
en mægtig Flode til at bedekke deres Kyster, men
om Engellcenderiie, dette kloge og oindskibelige
Folk ," som indtil vore Tider har ladet deres Ra-
- boer hente deres største Rigdomme fra deScothe
Kysterz disse Rigdomme, som- Iean de Witt
kalder den Hollandsise Guldgrube , og sont efter
hatts Beregning har natete til 300000 Men-
" nesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
