Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 1(. Blad. 1991
De Skionne Videnskaber ere endnu mere
nye hos os. Upartitke Læsere kunne af det, som
jeg paa adskillige Steder bar sagt; let slutte, at
jeg forstaaer det-ved ikke alene deri Koti.st at tale
vel; dett maae være forenet med al den Vider-
skab , som tieuee til at for-bedre Forstcmdca og
Hjertet. Deri Kottsi at tcenkeordeutlig , men
tillige naturlig , og uden unyttige Omsvebz den
Kundskab om Gud, Mennesket og Verdeti, som
forhverves ved den sunde Fortmfts Brug, ved en
ordentlig Last-maade, ved en oplyst Fornufts Be-
tragtninger af Guds Huusholdttitig iVerden,
ved Indsigt i Lovkyudigheden og Statskonstett ,
ved det Nyttige og Opbyggeligej som Historien
—»indeholder, og ved de gamle og nye skionne Ver-
kers fornuftige Læsning. Alt dette har man Ret
til at udkrceve af dem, som dyrke de··Skiøttne Vi-
denskaber, og tillige at de besidde en FoerVighed
iil at bruge denne Kundskab i et levende Sprog-
saaledes at de dermed kunne gavne og fornoie
deres Medborgere. Cicero forlanger det samme
af en Taler. Plato, Cicero, Boileatt, Pope,
Addison , Montesquiett besad disse Vidensfalter,
og da deres Verker ere saa bekiendte iblant os ,
skulle’ vi da troe, at der kunde være Folk til,Folk,
som have Læsning baade iloerde og levende Sprog,
der tvivle , om disse Videnskaber ere nyttige Vi-
· denskaberz som troe, at de Skisonne Videnska-
R 4 ber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
