Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47. Blad.· 383·
skimte-, fordi de have holdt saamange Ting name-
lige, sont vi finde nu nieszet lette.
Jeg behøver vei ikke at sige mere sor at be-
vise, hvor meget disse sorekivtte Umtteligheder
kunde skadeReligionen og Staten. Dett Til-
s beieiighed iil atlsinde Unmeligheder, sont kom-
mer as vore indskrænkede Begreber, er ond nok,
saaledes som den yttrer sig Hos den raa Mæng-
de, hos Hvilken deri meest kommer as LcidHedz men
den er ti Gange værre, naar den er soreenet med
dext Stolti zed, somen usotdoiet Skolephilosophie
indbieeset dem, der have en indikrcekiket Maske-
keaft, og liden Ersating". Saa naturligt som
det er, tit meget maae synes nmtteiigt for dem,
som vide lidt, sati naturligt er det og, at-de, som
vilde vide alting, maae Holde alt det for nmneiigh
som de ikke-selv kunde begribe, og dette maae væ-
re meget, naar drikke et—e vante til at tænke Uden
for et System.
Det er ikke nok for en Philosoph til at an-
tage noget for sandt, at det ei er umtteligtz men
det er nok for hntxt til ei at forkaste det Uden til-
strækkelig Prøve, især naar det er en Stening,
som kunde have vigtige F·elget, om denvnrst.nd.
Hcm under-søger dettt ikke saa meget ved at lede
efter Umuecigheder og Modsigelser-, hvortil han
veed , at Fornuften gemeenlisz er utilsteexkkelig,
som ved at pteve de Grunde og ErforenHedey -
» Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
