Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
Foderet i Søren Branders Laderam sank for*
uroligende, og de knoklede, langhaarede Høveder brølede,
naar nogen gik med Dørene; men mest hang de med
Hovederne og stirrede sløvt ned i de tomme Krybber.
Men en Dag sivede der ind gennem det utætte
Hus en egen Luft, der fik Drøvtyggerne til at rejse
Nakken og gjorde dem urolige i Baasene. Endelig gik
da Døren op for det mørke Tørvehus, og
Vinterstrikkerne løsnedes.
Den brogede Kalv stak Næseborene til Vejrs og
’inddrak den rusende Duft af Markens spæde Urter, saa
den dinglede paa sine skæve Ben, mens Blikket svømmede
i Vellyst og Savlet drev fra Mulen.
Alle Vegne var der som en Spaadom om noget,
som skulde komme. Smaafuglene, der byggede i Lyngen,
fløj hastig frem og tilbage og samlede til Reden.
Da besluttede Søren sig til at prøve, om Købmanden
vilde borge ham Materialer til et Udhus.
Studeaaget med Halmpuderne, det ny Dræt, han
ved Faderens Hjælp havde lavet om Vinteren, kom
frem. Helligdagstøjet toges frem og blev hængt paa
Bjælkesømmene, og de stive Støvler fik Tran om
Aftenen, for at alt kunde være klart om Morgenen
tidlig, naar Rejsen skulde gaa for sig.
Om Natten laa han paa Lejet og sparkede Dynen
af sig; han kunde ikke bjærge sig for Varme, syntes
han. De Udregninger, Planer og Ængstelser, som hver
af Vinterens Dage havde haft sin Oang gennem hans
Hoved, dem var det, der gjorde ham urolig. Nu ved
Afgørelsens Stund kom de alle paa een Gang og pressede
sig som en hed Strøm gennem Hjernen .... Tørve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
