- Project Runeberg -  En stridsman /
34

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

da nok forstaa. — A vadskede et Korn for dem den
anden Dag," vedblev hun hviskende, „og Soren har
saamænd ikke uden tre Skjorter, og de er lempelige,
kan du tro, det ved Gud de er. Men stort skal det jo
være alligevel. Han bygger Lade, og han planter Træer,
men Folk siger ogsaa, at det er nok for, at han noget
før kan gaa paa Sognet . . . En bette Taar til?**

Ane vaagnede og klagede sig.

„Det sølle Menneske," sagde Jordemoderen, „nu
kommer det nok!‘*

„Guds Vilje ske, maa vi vel sige,** tilføjede Maren
Vibe med Blikket skraat op efter og foldede Hænderne
over Maven.

Den syge Kvinde udstødte de Jammersraab, der er
hjerteskærende fremfor nogen anden Lyd.

Den Gamle traadte hen til Sengen og strøg hendes
Haand, der laa paa Dynevaaret. Han strøg den Gang
efter Gang og sagde hele Tiden: „Bette Ane! Bette
Ane !**

Rundt om var der sort Nat. Kun ud fra den lille
Stue blinkede Lyset, der brændte for det Vagthold, der
vaagede, hvor Liv og Død snart skulde holde Brydetag.

Henad Morgenstunden kom Lægen. Han saa sig
hjælpeløs omkring i det overfyldte Rum, for han syntes
næsten ikke, her var et Sted, han kunde hænge sin
Pels.

Søren og Faderen gik ude i Laden med Børnene,
der klynkede og græd, og der hørte de Véraab og
Smertensskrig, der skælvede i Dødsens vilde Angst. Og
da hændte noget underligt med Søren. Det var, som
han var ganske alene med Gud i Himlen, og saa syntes
han, at et helt nyt, hidtil overdækket Lag i hans Indre
brød igennem, noget, han aldrig havde vidst at eje,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:42:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsstrids/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free