- Project Runeberg -  En stridsman /
37

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vibe var saamænd villig og flink til at se over til dem,
men det var saa maadelig bevendt med hende til saadan
noget .... Og Renligheden! At hun ogsaa skulde
ligge midt i alle disse Ting, som hver Dag kaldte paa
hende, det var forfærdelig pinligt....

Og det maatte jo være stort Tab for dem! Stakkels,
kære, gode Søren! — hun strøg ham uvilkaarligt over
Haaret.... Ja, ja, Vorherre kunde da ogsaa hjælpe!

Enten det nyttede eller ikke, kunde hun ikke lade
være med at fortælle ham al Verdens Ting, som tryk*
kede og pinte. Og naar de alle sov og hun laa ene
vaagen, saa syntes hun egentlig bedst, hun kunde ligge

og snakke med ham.....Naturligvis forstod hun jo

nok, at hun ikke var saadan saa troende, som hun skulde
være, og som saa mange var, men hun kunde ikke
gøre det bedre, og nu, det paa saa mange Kanter
lukkede sig om hende, syntes hun, her var det eneste
aabne Sted for en Lysning ....

Naar hun blot kunde blive rask, saa var de Jo unge
Folk, og det kom vel nok til at gaa for dem paa en
Maade. Alle kunde jo ikke have det lige godt, og
Livet var jo ikke altid saa lige ud af Vejen, — det var
der jo heller ingen, der havde lovet hende .... Ak ja!
Hun var saa træt og kunde dog ikke lade være at
tænke paa saa mange, mange Ting, for Nætterne var
saa uendelig lange ....

Naar Dagslyset skimtedes, krøb Søren af Sengen
og fik tændt i Kakkelovnen. Saa skulde der laves Mad,
og hundrede andre Smaating var der at udrette.

De fulde Fade stod inde i Stuen paa Bordet og
paa Dragkisten, og endda var Mælken frossen. Dens
Overflade var pudret med Støv, der havde fundet Vej
derhen, uagtet Fadene var dækkede med gamle Aviser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:42:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsstrids/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free