Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Mine Penger!** skreg Jens Nørgaard.
„Dine Penger! Dem skal du nok faa, din Kalkun/*
sluttede Søren og forlod Stuen.
„Nej, du kan klø dig, bette Jens!** sagde Søren
halv højt til sig selv, da han gik ud af Porten, og
spyttede i en Bue. Men inden han naaede Klitten,
blev han klar over, hvor vanskelig hans Stilling i
Virkeligheden var. Vel kunde han nok faa et
Kredit-foreningslaan, men saa det manglende? ....
„Skulde a vel bøje mig, Ane?**
„Det havde vel egentlig nok været det klogeste1,
men — æ ....**
„Det allergaleste, der kan ske, er da, at han tager
Huset!**
„Det gør han saamænd ikke.**
„Nej, hvis a blot vil bede om Oodtvejr, — for
han er alligevel saa godsindet, den Pjalt! — Men a
vil Søren-Jensemig ikke være hans Slave! Nu faar a
vel ud at vande Dyrene.**
Da Døren lukkede sig efter ham, kom en Kvinde
forbi Vinduet. Ane syntes grant, det var Bolle-Mette,
og i det samme stod hun i Stuen.
„Er Søren hjemme?** spurgte hun og snusede Luften
ind gennem sin kødfulde Opstoppernæse.
„Ja!** svarede Ane lavt, mens Øjnene gnistrede af
Vrede. „Hvad vil du ham, din lede Kvind?“
„Aa, det kunde endda være, vi kunde have et og
andet at snakke med hinanden om!“ svarede den tykke,
fedtede Kælling og grinede.
„Søren er i Stalden, om du vil tale med ham. A
ser hellere din Hæl end din Taa!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
