Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muskler og lægge sig frem i Selen den lange Dag
igennem. Han levede ogsaa som under aaben Himmel,
og hans Hus var ham kun et Skjul til at sove og
spise i.
Ud over det nøgne, flade Land, hvor de hvidkalkede
Mure glitrede i den sollyse Dag, var der ikke et
skyggende Træ uden alene ved Søren Branders Hytte.
Langs Markskellene ragede frem over Omgivelserne
flere Rader Træer, af hvilke dog mange var mossede
eller visne. Men de stod her som Tegnet paa en sejg
Vilje, der vilde frem. Det var de første Rækker, der
rykkede i Marken for at erobre den golde Jord.
I Nærheden af Huset laa en Gruppe af lave Banker,
Flyvesand, som Vestenvinden havde ophobet for mange
Herrens Tider siden. Derefter var Sandhobene bleven
overgroede af et fast Plantedække, 1 hvilket Stormen
den senere Tid mange Steder havde boret Hulninger,
hvor Sandet i Blæst hvirvledes rundt som i en kogende
Kedel og fløj over Randen.
Hist og her paa disse Banker havde Søren forsøgsvis
plantet Naaletræer. Det var Blænkerne, der var ude at
prøve sig frem. Et paabegyndt Dige antydede, at her
skulde et større Stykke Land indtages.
Op over Havens høje Jordvold stræbte Pilenes
Spidser til Vejrs, og indenfor var der Bede af Timian
og Merian.
Noget borte fra Huset stod Ane med opkiltet Skørt
og bearbejdede Jorden med en Hakke, og længere ude,
forbi Korn- og Kartoffelagrene, ude mod den brune
Hede, brød Søren ny Jord med Studene.
Som Solen skred frem paa sin Bane og Vandet
løb til Stranden, gjorde dette Menneskepar sig Jorden
underdanig, saa Sveden randt ad den solbrændte Hud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
