Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV
Hvert Foraar foregaar der en lille Udvandring af
Drenge fra Klitternes Land til fremmede Sogne. Naar
de kan løfte en Kølle og rinke et Tøjr, tager de for
første Gang i deres Liv Afsked fra Fædrehuset. Og
naar Vinterrugen er saaet og Kreaturerne bundne paa
Stald, vender de smaa Udvandrere atter tilbage med
Sommerens Udbytte i klingende Mønt.
Dette er lige saa sikkert som Fuglenes Træk. —
Søren Brander havde nu to saadane Smaafyre, hvis
Hjemkomst var en Fest i den lave Hytte. De tindrende
Øjne gjorde det lyst i Stuen, nu, Familien atter sad
samlet om den hjemlige Arne.
Saa kom Skoledagene. Længe før Dag var Ane
oppe at faa Davren til at syde i Ovnen, og der var
ogsaa Tøj, som skulde tørres, Hoser, som skulde stoppes,
og saa var der — Madtaskerne, som skulde udstyres.
Børnene maatte jo bryde op i den aarle Morgenstund,
om de i rette Tid skulde naa Skolen, der laa langvejs
borte. De vendte ikke tilbage, før man tændte Lys,
og derfor var Forældrene ofte urolige, naar Vejret var
ondt —
En Eftermiddag tætnede Luften til med Sne og
Fygevejr af Nordøst. Søren trak et Par Hoser over
sine Bukser, bandt et Lommetørklæde om Ørene og gav
sig paa Vej ad Skolestien.
I Mørkningen stod Himmel og Jord i een Taage,
og intet levende Væsen var at øjne. Han paaskyndte
sin Gang, spejdede til alle Sider og bøjede sig jævnlig
til Jorden for bedre at skimte enhver Fremtoning.
Forgæves. Han raabte Drengenes Navne Gang efter
Gang og ventede med tilbageholdt Aåndedræt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
