Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren: „Hys, der er han!“
Jens: „Ja, bare vi var ude igen, jeg kunde komme
af mine Støvler. Det er saa møj Fa’nens, som de
klemmer mine Store tæer!“
Om de ønskede Snaps?
„Til Maade er al Ting godt, Hr. Provst!“ svarede
Jens med Munden fuld af Mad.
„Nu maa De endelig ikke nære sangvinske
Forhaab-ninger, for Sagen har mange Vanskeligheder!“ sagde
Provsten venlig, da de to Udvalgsmedlemmer tog Afsked.
„Nej, tho det byder sig selv. Saadan noget er jo
ikke til at flyw’ i ligestraks. Der skal jo Tid til al
Ting, Hr. Provst! Og Rom blev ikke bygget paa jen
Daw, som skrevet staar!“ sluttede Jens Bjærg og rystede
Hs. Højærværdigheds Haand.
Saaledes endte Provstebesøget.
XVII
Saa var det, der skete en Omvæltning i Sørens
Forhold til Klitboerne.
Visse Tider paa Aaret ophævedes alt, hvad der’
kaldtes Orænser og Skel, og Klitarealerne blev som en
vid Fælled for hver Mands Kvæg. Naar det sidste
Neg var under Tag, slap man Dyrene løs og lod dem
drive hvorsomhelst fra om Morgenen, man aabnede
Stalddøren, til om Aftenen, hver søgte sine.
Dette var en Sædvane, ingen var falden paa at
bryde eller havde tænkt at sætte sig op imod. Det
var en af disse Vedtægter, som i Tidernes Løb, stille
og skjult, bygger sig selv op til en hellig og ukrænkelig
Lov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
