Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Men der maa vel ogsaa være noget andet i Vejen ?“
spurgte Søren.
„Ja, der er jo dit Avlsvæsen og — æ — saadan
et og andet Det er, ligesom du vil være saa meget
klogere end vi andre!“
„Vi vil vel allesammen helst gaa efter vort eget
Hoved. Og hvad har vi det ellers til?“
„He—nej, saamænd 1“ svarede Jens og spyttede.
„Men du er jo da ogsaa i det hele saadan bleven
lidt for dig selv, Søren, hvad?“
Søren svarede ikke.
„Og Folk snakker ilde om dig, især, siden du nu
ogsaa har taget fat paa Plantagen/’
„Vil du ikke svare mig oprigtig, Jens, hvem tykkes
du, der har Ret a eller I andre ?“
Jens kløede sig paa Albuen og vred sig lidt: „Ja,
det er det sørgelige af det A synes saa Fanden pine
mig egentlig, du har Ret det vil sige paa en Maade.
Men alligevel, Søren!. Lad det staa og blive til, hvad
det kan; du faar dog ingen videre Fornøjelse af det.“
„Naar a bar taget fat paa noget saa plejer a at gøre
mit Arbejde færdigt!“ svarede Søren med fast Betoning.
„Ja, ja, nu kan du jo tænke ved det A syntes
ligegodt, a skulde have det sagt,“ sluttede Jens og
rejste sig.
Søren gik en Tur ud imellem sine Træer, af hvilke
hvert havde sin lille Historie, som kun han kendte. For
hvert Fjed, han flyttede sin Fod, kom en ny Historie,
som om han vendte Bladene i en Bog. Og saa gik
. han og lyttede til Mindernes Sus i de svajende Kviste.
Der var Træer, der løftede deres smaa Grene som
Faner i Luften, og der var andre, som krøb i Skjul
og bad for Livet. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
