Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den meste Tid af Åaret laa dog Fjendskabet som
under Aske; men hvert Aar, naar det sidste Neg var
i Hus, blussede det op paany.
— — Søren Branders Aasyn blev alvorligt og
aarvaagent som hos den, der ser løftede Vaaben til
alle Sider, og de faa Ord, han talte, fik noget af
hans Orundstemnings mørke Klang. Han gik dog sikrere
og fastere frem for sin Ret, som hans Vilje daglig
hærdedes.
Men stundom faldt Tvivlen over ham.
Al hans Omhu uagtet vilde Træerne ingen Vegne
komme. Havgusen svøbte sin knugende Kulde om dem,
saa de stod og skudrede sig i det kolde, fugtige Sand.
Tørken pinte Saften af dem, og skarpe Vinde og
Nattefrost sved Bladene sorte i Løvspringstiden.
Og alle disse Fjender af Plantevæksten hærgedt
ogsaa den Smule Kora og Oræs, som skulde være til
Livsophold. At han gad øge disse Agre, hvis
sparsomme Straa Aar efter Aar udraabte hans Afmagt! —
Og alle hans Forbedringer og Hundekunster! .... Nej,
havde han blot en Plet af den fede Jord inde i Landet,
saa havde han da haft en Orund, der yar værd at vove
sin Trøje paa, — men dette døde Klitsand, der ikke var
til at faa Liv i!
Skulde da al hans Møje rinde ud i det endeløse
Øde? Skulde han aldrig faa Bugt med den golde,
stridige Jord? Skulde hans Kamp afsluttes i et Nederlag
og han staa blottet for Mængdens Spot? ....
Naar hans Øje løb hen ov.er de sygt hængende
Orene og de solblegede Oræsmarker, syntes det hele
mærket af Døden og viet til Undergang!
En Stridsmand 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
