Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Hjørring Discontobank", hvilket stod paa Tryk at
læse i Amtstidenden.
Se, saa var der jo ikke længere nogen Grund til at
dølge det, som man tænkte.
— En Dag traadte Jens Bjærg og tre andre Mænd
langsomt ind i Sørens Stue. Langt om længe kom
det frem, om Søren ikke vilde være saa god at retlede
dem en Smule, for nu vilde de ogsaa til at prøve.
Deres Miner og hele Adfærd røbede en vis
Tilbageholdenhed og Usikkerhed, de varsomme Ord ligesom
følte sig frem. Derimod talte Søren med en Fasthed, der
ingen Tvivl ’lod tilbage, og Ordene ledsagedes af et
Blik, der ingen Hindring syntes at ænse. Hvad han i
mange Aar havde gennemlevet, gjorde hans Ansigt
udpræget frem for de andres. Livets Kampe havde gjort
ham til en moden og myndig Mand.
„Naa, I vil ogsaa tU at tage fat!“ sagde han og
saa vist paa Mændene.
Ja, det skulde da forsøges.
„Se, for det første skal I i Planteforeningen, og
siden skal a nok sige Jer, hvordan I skal bære Jer ad.
— Men det, I planter, skal lyses i Hegn!“
Ja, det skulde jo saa. —
„Naar bareste det nu vilde gro ude hos mig!“
ønskede Anders Bak.
„Lad os blive fri for den Snak!“ svarede Søren
affærdigende.
„Ja, men Bunden er saa nederdrægtig sur,
Søren 1“
„Ser du, Anders Bak! Dersom nogle Trær gaar
ud, saa maa der jo andre i Stedet. Gaar de halve
ud for Eksempel, saa maa du plante efter, og hvis
de gaar ud allesammen, saa maa du jo om igen;
En Stridsmand 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
