Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
og mens du stirrer op mod Fjeldets steile Øde
det er som om hver Sten vil rulle dig imøde
og sende dig et Bud med Dvaergemaalets Stemme:
»Vent! — Dit skal ned med os»i Kjernets dybe Gjemmel«
Det var en hostkold Dag, skjønt end ved Sommertide,
jeg stod i Klippeits Vraa pact denne Kjei«nets Side.
Som fængslet stod jeg der og længtes ud paa Vangenz
men specrret syntes mig med Et Tilbagegangen.
Da faldt mit Øie ned hvor Vandet sagte spilled
mod Strandens Jettesten og leged med- mit Billed.
Det vaklede og skjalv, jeg saae det langsomt nikke "
med sine Vredne Træk og ængstelige Blikke.
Det vinkede saa seert, det syntes mig at ville
nedmane Sjelen dybt i Kjernets mørke Stille.
Ak, paa den steile Bred ved disse sorte Vover
stod mangen Sorgens Søn, som nu i Dybet sove1—.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
