Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den lyriske Poesi fremstiller Digterens indre Liv
og Følelse. Idet disse, ved saaledes at fremtræde
i deres fulde Umiddelbarhed, virke gribende og
opvækkende, maa de tillige, ved poetisk Dybde og
harmonisk Udvikling, koncentrere og forædle Læserens
Tankebilleder til en med Digterens beslægtet Stemning.
Men dette Maal opnaaes ene derved, at en bestemt
Følelse er fremherskende i Digtet, hvoraf
Forestillings-Rækken let og naturligt udvikler sig.
Fornemmelser og Billeder, der staa i Strid eller ikke
kunne existere samtidigt med denne Grund-Tone,
forvirrende Digressioner — for ei tale om plumpe og
oprörende Ide-Forbindelser — ere derfor, mere end
noget andet Sted, af fordærvelig Virkning i denne
Digt-Art. Heraf følger tillige, at ikke enhver
Stemning, og mindst Lidenskabens Oprør, formaar
at frembringe et Kunstverk, hvori en klar Beskuelse,
der ganske gjennemtrænger sit Stof, og en ren
Menneskelighed, der finder Gjenklang hos de
forskjelligste Sindelag, maa udtale sig. — Ser man nu
Wergelands Digte fra dette Synspunkt, vil man
finde, at de alle ere mere eller mindre frygtelige
Monstra. Fast overalt aabenbarer sig et af de
vildeste Lidenskaber sønderrevet Indre, en lænkebunden
Trods, der vrider sig i sin Afmagt. Intetsteds nyder
man uforstyrret Betragtning af den indre Klarhed og
ægte poetiske Resignation, der bringer Smerten til
at dulme og opløse sig i blid Vemod. Og hvad kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
