- Project Runeberg -  Samlede Skrifter af J. S. Welhaven / Første Bind /
21

(1867-1868) [MARC] Author: J. S. Welhaven
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gjenstanden, der skulde besynges, optager henved
Halvdelen af det hele Digt. — Men selv hvor Digressionen
ei er saa iøinefaldende, selv hvor Forfatteren endnu
nogenlunde slæber sig frem i den annoncerede
Retning, selv hvor hans Kjerlighed til Stella, der dog
synes at udgjøre den egentlige Basis for hans Lyrik,
skal fremtræde i sin hele Renhed, — selv her er
det ham umuligt at bevare nogen gjennemgribende
Grund-Tone. En Smerte, der strax ved sin
Fremtræden overskriger sig selv, gjør ham dette umuligt.
Han har da ingen anden Udvei, end at gribe til
alskens brogede Omskrivninger og udtværede
Parenteser — en Maneer, der er saa aabenbart fremmed
for den sande, dybt følte Smerte —, for paa denne
Maade at opdrive et beleiligt Punkt, hvor han med
fornyet Kraft igjen kan begynde et Attentat mod sin
Jammer. Hvilke skjærende Parodier der maa fremstaa
af denne Metode, og hvilken ubetvingelig Nøkterhed
den omsider maa frembringe hos Digteren, er let at
begribe. Et Blik paa Digtet „Under en Birk“ vil,
foruden utallige andre Exempler, retfærdiggjøre denne
Paastand. — Forfatteren staar krum under en bladløs
Birk, fuld af Rimfrost; Stormen brister mod hans
aabne Bryst, og flyver bort med hans Haar; hans
Klager „dampe“ op til Ravnen, der klaprer i Toppen.
Regnen slaar ned igjennem Kvistene, „som elendig
Spot igjennem Richards (?) skygraa Læber, Ormenes
Hul“ (!). Det var bedre, siger han, om Hjertet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:05:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jswsaml/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free