Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karakter-Tegningen, naar Digteren blot giver sine Figurer
diverse Ting at bestille, ubekymret, om disse
Handlinger ogsaa udgaa som naturlige Følger af en
bestemt udviklet Individualitet. Den sande, geniale
Kunstner derimod skjuler sin Plan i Karakterernes
Indre, og lader disse reproducere den i afgjørende,
sammenvirkende Livs-Ytringer; og herved fremstaar
hin skuffende Naturlighed, der leder Beskueren
uafbrudt og sikkert gjennem alle Forviklinger. Denne
Kunst er fremmed for Henrik Wergeland. Hans
Skabninger ere absolut umenneskelige, det vil sige:
de ere døde Automater, hvorigjennem Forfatteren
udraaber til Publikum sine egne uklare Meninger
og Talemaader.
Stykkets Hovedperson har jeg ovenfor omhandlet.
For at bestyrke min sidste Paastand, skal jeg
udtage en af hans Repliker som Elsker. Han staar i
Begreb med at fortælle, hvo han er; men først vil
han lokke ud af Ragnhild den Tilstaaelse, at hun
elsker ham over alle Ting, selv over Fædrelandet,
for siden i Vægrings-Tilfælde at fange hende i hendes
egne Ord.
— Sig, Du elsker mig,
som Jorden Himlen, Jordens Aanderum,
foruden hvilken Jorden blev forstenet
til kulsort Gravsten over Livet — —
— — — — — — — —
som Krebsens Stjerneklo og Bukkens Horn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
