Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Skamme, men det bliver dog vist, at en saadan
vilde have indrettet sin hele Plan i Overensstemmelse
med sit Formaal; han maatte have begyndt med at
fornegte ethvert historisk og ethisk Spor af
Aabenbaringens Synsmaader, og saaledes skabe sig en
Række af nye og selvstændige Kombinationer.
Henr. W. har derimod benyttet Evangeliets Historie og
Læresætninger, og saaledes stillet Læseren paa det
evangeliske Standpunkt, medens han selv havde et
andet for Øie. Da nu disse tvende Synsmaader,
den evangeliske og den wergelandske, ei have kunnet
gjennemtrænge hinanden, og da Digtets Enhed
saaledes er gaaen tilgrunde, bliver det nødvendigt ved
Rekapitulationen af det Hele at betragte Planens
Forhold til dem begge.
Det er noksom bekjendt, at den kristelige
Religion er grundet paa den jødiske, og egentlig at anse
som en Fortsættelse af den guddommelige
Aabenbaring, der modtoges af Patriarkerne, og siden under
gunstige lokale og politiske Forholde opbevaredes
hos det israelitiske Folk. Derfor hente Jesus og
hans Lærlinge sine Forestillinger og Billeder af denne
Kilde, og forudsætte som bekjendt, hvad der i det
gamle Testamente læres om Menneskets Fald, om en
eneste Gud og hans Væsen, o. s. v.; men heraf følger
tillige, at Henr. W. under Bibeholdelsen af de
evangeliske Former nødvendig maatte komme i Strid
med sig selv ved ganske at tilintetgjøre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
