Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egoismes— fremstiller mig overantvordet til en
skjændselfuld Fremtid, o. s. v., — da maa jeg
fritages for at levere noget Forsvar, saa længe jeg ikke
finder mig forpligtet til at æske vederheftige Mænds
Attester om mit gode moralske Forhold, det eneste
Forsvar, som her var tænkeligt. Publikum maa her
overlade det til min Vandel at gjøre alle min
Modstanders Beskyldninger til Skamme. — Det kan
imidlertid ikke Andet end glæde mig, at mit Liv er
saa armt paa slette Streger, at selv min arrigste
Fiende ikke har seet anden Udvei end den, at
tillægge mig en total Fordærvelse. Ad Rettens Vei
kunde jeg vel hente al den Opreisning, jeg behøvede;
men denne Umage gider jeg dog ikke gi ve mig med
et Menneske, der ved saa mange Lumpenheder
endelig har afnødet mig den dybeste Foragt, og som
desuden fast ved hvert af sine Skridt udvikler Spiren
til sin borgerlige Opløsning. Intet hindrer mig
imidlertid i at behandle ham som en Domfældt, —
og jeg giver ham hans ,,Løgnprenter“ og
„Ære-skjænder“ tilbage med al den Sikkerhed, som en
Masse af Beviser kan forskaffe. Henrik W. burde
begribe, at han ikke længer staar paa det moralske
Standpunkt, at han med Grund kan vente, at nogen
Retsindig skal vredes over hans personlige Angreb
eller frygte et Manifest, der kun kan finde Indgang
hos Bærmen ‘af Publikum. — Man beretter, at jeg
foragtes af den bedre Del af mine Kammerater, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
