Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vidar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men stødt i Dybet ned af Aser hvide
staar Jøtun-Skaren, truende og vild,
og mægter den de stærke Baand at slide,
da stunder Ragnarøkurs Mørke til.
De fromme Guder maa til Kampen ride,
mod Himlens Hvælving flammer Nastronds Ild,
og for den vilde Hær, den frække Lue,
nedbrister Bifrøst’s underskjønne Bue.
Men Valas Spaadoms-Kvad i Natten lyder,
og Asgaards Sønner glemme deres Harm:
„Se, Asa-Vidar gjennem Mulmet bryder,
og splitter Fenris Gab med vældig Arm;
de frelste Guder op til Fest han byder,
thi Dagen straaler evig klar og varm,
og over Norden, i de rene Himle,
der staar urokkeligt det høie Gimle.“
*
Den dybe Røst i Sagnets vise Tale
med Varsels-Toner gjennem Tiden faldt:
Skal Nordens Kraft ei splittes ad og dale,
da maa den formes til en ren Gestalt. —
Naar da Uhyret vaagner af sin Dvale
og Gjallar-Hornet har til Striden kaldt,
da gjelder Løs’net: „Vidar, Fenris Bane!“
— Der kan ei sværges til en bedre Fane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
