Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Eivind Bolt.
Der gror den tætte Fjeldmor-Busk
og sorger med sin Selverdusk, —
der falder Dug hver Sommernat
fra Mari-Sko, fra Fingerhat.
Den brune Heilo, Fuglen min,
har flagret der med Klynk og Hvin,
og i det blege Aftenskjær
har Huldrens Sukke bævet der."
Og ydermere sagde hun:
„Husk, Du er min fra denne Stund!
Husk, at Du sank i Huldrens Arm
og kom til Liv ved hendes Barm!
Du flk mit friske Aandedrag,
og jeg dit Hjertes varme Slag.
Saa længe Bygd er folketom,
har Huldren Magt og Herredom;
men hvad jeg eier, milevidt,
skal ogsaa, Eivind, være dit!"
Hun greb sin klare Langeleg,
og Eivinds Trylledvale veg.
Han blev til Is, han blev til Ild,
ved dette sære Strengespil;
det sitred mildt, det sused mat,
som Hostens Suk i bladlost Krat, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>