Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det franske Theater.
35
Kunstner kan danne et selvstændigt Helt, medens
den hos en mindre Begavet strax viser sig i sin
Hulhed som en scenisk Tradition.
Man har længe erkjendt, at det var
Skuespillerens Sag at trænge ind i Rollens Sjel, og gjengive
den med Troskab og Konsekvents, og man har ved
den ideale Behandling i Grunden tænkt sig en
Fremstilling, der gives vei beregnede lysende Punkter og
hæves mod et færdigt-liggende Forbillede for den
hele Art, hvorunder Rollen henhorer, — og heraf
komme de lidet betegnende Klassifikationer: Helte.
Elskere, værdige Fædre, o. s. v. Den franske
Skuespiller udvikler, ved Siden af det egentlige
Karakter-Studium, et Moment, der andensteds er
mindre paaagtet: han arbeider sig ind i de
Tidsomstændigheder, der omgive hans Personer, og hvori
de spille, — han stiller sit Verk i Tidens egen
Belysning; det er ham om at gjøre at give en malerisk
Portræt-Figur, og han lader Tilskuerne af sig selv
glide ind i den poetiske Stemning, der som en ideal
Emanation naturligt udgaar af Figurens hele
Sandhed. Det er her, som overalt, at den høieste
Kunst-Nydelse er der, hvor den Modtagende selv medvirker,
og hvor Stoffet i -Øieblikket ei forbruges.
De almindelige Indvendinger mod Dekorationernes
Fuldendthed og Kostumernes Strenghed: at de
anmasse sig en utilbørlig Vegt i Ensemblet og bort-
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
