Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€77 Billeder fra Bergens-Kysten.
Egne ere aflagte. Fjelds Kirke, paa Sartor, er et
lidet hæsligt og skrøbeligt Guds-Hus. Alt dens Udstyr
er plumpt og fattigt, og paa dens ujevne Vægge ere
kolossale Billeder af hellige Mænd raat henmalede.
Til dette Hus gaar Veien fra Stranden gjennem et
trangt Dalføre. Og her ser man Folket henvandre,
som paa en Pilgrimsgang, med særegne dertil dannede
„Kirkestave". Naar denne Menighed er indtraadt i
Kirken, falder den ned med Brag paa Gulvet, og ligger
der nogle Oieblikke i en katolsk, mumlende
Tilbedelse; derpaa gjør den Korsets Tegn, og reiser sig,
for at istemme sine forældede Psalmer. Men inden
Almuen gaar over den hellige Tærskel, drives
Kirkestavene med de skarpe Jernpigger fast i Kirkens
Bordklædning. Ved alle disse udstaaende Spær faar
Huset et Udseende som et uhyre Pindsvin. Man
optager uvilkaarligt dette Billede i den hele Betragtning
af Hav-Bondens selsomme religiøse Liv. Indenfor det
viede Hegn ruger en dunkel, overskyet Andagt, og
Kirken selv staar som en mystisk Fetisch i den vilde,
tungsindige Dal.
En Kirkefærd, hvorunder en rig Afdød føres til
Graven , giver dog maaske det mærkeligste Træk af
disse gamle Skikke. Thi her anvendes stundom
Græde- og Hyle-Koner. De sidde, indtil otte i Tallet,
omkring Kisten i en egen Baad. Deres Dragt er sort,
med hvide, nonneagtige Hovedklæder. Man kan høre
deres Jammer paa Afstand, medens Farten gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
