Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdrag og Skovniarker.
83
kaldt Indtrykket af de tæt bevoxede Moer og duftende
Gran-Alleer, der lede frem til Kleven. Men end
stærkere har jeg folt, dette Vink paa Tandberg-Moen.
hvor øiet i en Afstand, der kun synes ringe, dvæler
ved de mægtige, ligesom vidt-henskridende
Skovfelter. hvis Indre er saa ganske skjult for det
overskuende Blik. Endelig har ogsaa Honen-Fossen,
skjønt paa en anden Maade, vakt min Skov-Længsel.
Denne Forsamling af Vandfald skuffer maaske de
fleste Reisendes Forventning, efterdi saa mange af
dens Styrtninger ere tagne i Brug af Industrien, der
overbygger dem, indleder dem i Render, og belæsser
dem med Tømmerstokke. Men ved hele denne
Bedrift. og især ved de vældige Stammer, der fare
afsted i Vandløbet og dukke i Skumdybene, hendrages
Tanken til det dunkle Skovland, hvor Elven finder sin
Vei i Granernes Tykning og blander sin Brusen med
Øxeklangen og med Drønet af de faldende Træer,
som den, snart langsomt, snart ilende, bortfører.
Alligevel var jeg neppe nogensinde bleven
bekjendt med disse Skov-Egne, dersom jeg ei omsider
havde fundet den Veiledning, jeg ønskede. Thi jeg
tænkte altid, at jeg, for at have det rette Udbytte
af en saadan Fart. maatte søge mit Reiseselskab
blandt Jægere eller Forstmænd. Til begge disse
Klasser kan jeg henføre Lieutenant G., med hvem
jeg forrige Sommer fik gjøre et Indblik i det dunkle
Skovland, der mod Nord-Vest afgrændser Ringeriges
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
