Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdrag og Skovniarker. 86
Fald i denne vide Fjeld-Aabning gjenkjendte jeg
tiere fra Malerier, hvori de som skjonne Motiver vare
indbragte i andre Natur-Omgivelser. Disse Billeder
fremstillede sig for Tanken samtidigt med
Virkelighedens Indtryk. Jeg kunde gjenkalde mig det hoie
Fossefald mellem ode Klippevægge, af
Morgenstern, — det lavere Elvedrag i Birkelien, af Dahl, —
og Skov-Strømmen af Fearnley. Det sidste Billede,
med de dybe og dunkle Grane-Partier, var mig en
Bebudelse af det Skov-Liv, jeg drog imøde.
Vi gik fra Honen-Fossen et kort Stykke opad
til et Sted, hvor Elven atter begyndte at blive
farbar. Her steg vi i Baad. Og nu viste sig allerede
Skoven. Den stod paa Elvebredden og i alle Lier,
den spredede sin aromatiske Duft over det
sagte-rislende Vand, den sortnede i det skyggede
Bakke-held, og skinnede paa de solbare Vidder, — dens
vedvarende Susen ledsagede det dæmpede Drøn af de
fjerne Fossefald. Og i vor Eorskarl havde den sendt
os en af sine mærkeligste Indvaanere. Denne Mand
var efter sit Udseende en Sytti-aarig. Han var
stærkbygget og veirbidt, og lians Hoved havde paafaldende
Lighed med en Ulvs. En Skjorte af grovt Dreil og et
Par lappede Knæbuxer, om hvis oprindelige Stof og
Farve man ei kunde have nogen bestemt Mening,
dannede hans hele Klædning. Hans Bryst og Ben
vare ikke mindre solbrændte end hans graaskjæggede
Ansigt, og hans hele Person fremviste et frastødende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
