Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdrag og Skovniarker.
97
Opmærksomhed. Vi stirrede ned i det klar-dunkle
Løb, og ønskede meget at faa Oie paa Rasmus
Bergsunds svømmende Hjord. Nu og da smuttede
ogsaa enkelte Fiske forbi, som flygtige Skygger.
Endelig havde vi lige foran os det bratte Sandskred,
der kaldes Bjørnekastet. Paa den anden Side var
en liden Baad fastgjort ved Bredden. „Der er
Rasmus Bergsund"! raabte paa een Gang flere Stemmer,
og der sad han ogsaa i Graneskj^ggen. „Har Du
ventet os længe, Rasmus?" spurgte Lieutenanten.
— „Omtrent en halv Time". — „Hvorledes bider
det?" — „Daarligt". — „Har Du Fisk?« — „Tolv,"
svarede Rasmus Bergsund.
Vor Baad lagde til i en liden rolig Bugt, og
Folkene flk nu travlt med at bære i Land og ordne
der en Hoben Ting, som hørte til et
Middags-Maaltid og til Bekvemmelighederne ved nogle Timers
Hvile i det Frie. Paa den brede Fjeld-Terrasse,
der dannede en høi Vold over Elven, udsøgte vi os
en aaben Plads, hvor Blaabær-Lyngen vexlede med
Græspletter, der viste os en broget Pragt af modne
Jordbær og fine blomstrende Urter. Ved Skovkanten
stod et tæt Hegn af Smaabirk, Rogn og Hassel, og
der bag hævede sig de ranke Granestammer i tættere
og tættere Stimmel, der tilsidst tabte sig i
Skovdybets kun af enkelte Solglimt afbrudte Skumring.
Medens Selskabet indrettede sig her, gik jeg i
Baad med Rasmus Bergsund, der, som han udtrykte
J. Welhaven^ Skrifter. VII. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
