Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Yasdrag og Skovin arker.
mit Blik. vaktes i min Sjel Stemninger og
Erindringer, der vei berørte mangt et nærliggende
Livs-Moment, men dog uvilkaarligt samlede sig om de
tidlige Indtryk fra mit Barndoms-Hjem, fra de dybe
Fjordbugter og steile Havkyster, hvor jeg saa mangen
Aften sad opmærksom hos Fiskeren og lyttede til
hans underlige psalmeagtige Viser og til hans
Eventyr om Søens og Bjerghallernes Vetter. Saa mægtigt
virkede dette Vandspeil i den stort formede
Indfatning paa min Tanke, og dog kunde jeg henflytte det
Hele i min vaagne Drøms Egn, og holde det paa
een Gang jjernt og nærværende. Saaledes var jeg
med denne strenge aften-dunkle Natur kommen i en
stille Forstaaelse, der befriede mig fra clens Tryk,
inden jeg endnu havde opfattet den i en
Forestillingskreds, der nærmere tilhørte den.
Den Ensomhed og Ro, hvori vi færdedes her,
var saa djrb, at det ubetydeligste Optrin maatte
blive os mærkeligt. En stor Fugl flöi op over et
fremspringende Næs, tegnede sig et-Øieblik mod den
skinnende Luft, og dalede atter mod Fjeldsiden, hvor
den kom os af Syne i Skumringen. „Det var nok
en Lom", sagde Ole Ask. — „Hvis det ikke snarere
var Gasten", bemærkede en gammel Mand, som vi
havde faaet med ved Kongs-Strømmen. „Gasten",
vedblev lian, „flyver just om ved denne Tid, og man
skal være bedst faren, naar man ikke endser den." —
Jeg havde tidligere paa Ringerige hørt denne fabel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
